HUSE I BYEN og UDENFOR

 

 

Lokomotivfører Lohmann byggede først dette hus på Lindevej til sig selv i 1880-erne. Senere købte han jord op og solgte byggegrunde på vejen bagved - der nu hedder Lohmannsgade.

 
Et af de karakteristiske huse i Lohmannsgade er her under opførelse i 1904 - det er hjørnet af Havevej. Håndværkerne er stillet op og på balkonen ses også et par jernbanefolk - det er nok bygherrerne der er på inspektion.

 
En akvarel på pap, der viser et ledvogterhus, der måske er det der ligger ved Rådal. Ledvogterhusene fandtes alle steder, hvor man skulle krydse banen og de var alle af samme hovedkonstruktion - efter standardtegninger i direktoratet. Mange ledvogterhuse lå ensomt, men der er ikke noget der tyder på at der var ensomt inde i husene - ofte var de ramme om meget store familier. Konen passede ofte led og signaler mens manden var banearbejder.

 
På billedet her, der er fra omkring 1970, ser vi ledvogterhuset ved Åbro. Det er ikke ledvogterhus mere - teknikken har overtaget funktionen med blinkende lys og automatiske bomme.

 
I tilknytning til nogle af de mere betydningsfulde overskæringer eller på andre strategiske punkter var der indrettet "trinbrædt". Her kunne man give signal og toget stoppede når der var passagerer kunne at afsætte eller optage. Billedet her er vist fra 1930-erne og viser Åbro trinbrædt.

 
Philipsdal ledvogterhus på vestbanen ser på dette billede fra 1930-erne ud som et hyggeliget sted. Det er stadig i funktion og ledene står åbne. Læg mærke til at der er tilbygget vaskehus og hønsehus på den anden side af vejen, og at den velholdte have har både blomster og køkkenurter.

 
Ledvogteren står ved Langå-overskæringen, hvor jernbanen krydser vejen, Væthvej, ned til Amtmand Hoppes bro, der efter 1905 gav adgang til Langå Stationsbys sydlige opland. Det var først da der kom bro over jernbanen at ledvogteren kunne afsættes på dette sted, og ledvogterens hus ligger der da også endnu.