ANLÆG I TILKNYTNING TIL STATIONEN

 

 

På dette udsigtsbillede fra 1910, der er taget fra toppen af hagltårnet, kan man få et godt indtryk af hvordan jernbanen ligger på kanten af den brede gudenådal. Det er naturligvis fordi man gerne undgik for kraftige stigninger ved anlæg af banen. Billedet viser også det meste af stationens sporareal, hvor der er nogle godsvogne under rangering. Til højre ses værkstedsbygninger og vandtårn og på den nærmeste side af sporene ligger selve stationsbygningen. I forgrunden ligger en række mindre huse, der er bygget af eller til jernbanepersonale.

 
På dette udsigtsbillede fra 1962, der også er fra hagltårnet der i mellemtiden er blevet noget højere, kan man se at tiden har sat sine spor. Det er en anden stationsbygning end i 1910, men de samme huse ligger i forgrunden. Der er også kommet bro over banen som Væthvej ligger på og Skovlystområdet nedenfor banen er ved at være udbygget.

 
Her ses i 1969-erne stationens sporareal fra nord - måske fra Væthvej-broen. Til venstre ligger værkstederne, remissen, lysstationen med sin skorsten og vandtårnet. Til højre for stationsbygningen ses det nye posthus og hotellet, og yderst til højre kan man se bygninger i Lohmansgade, der egentligt skulle hedde Laumannsgade efter den lokomotivfører, der opkøbte og tilbyggede området med boliger til de stadig flere faste folk ved jernbanen.

 
Dette billede er fra 1912 - og der flages i anledning af jernbanens 50 års jubilæum. Det er set fra sydvest og sporene i forgrunden er dels til viborgbanen dels til grusgraven og planteskolen. Det er nok aften efter en travl dag - stationsforstander Krag og frue slapper af med en spadseretur.

 
En travl dag på Langå station i 1912 - dette kan også være taget i forbindelse med 50 års jubilæet. Vi ser mod syd - fra posthusets tag ? - og man har klart overblik over stationens bygninger. Fra venstre mod højre ses lysstationen med remissen foran, værksteder og vandtårn og stationsbygningegen med splitflag som det hører sig til på en statsinstitution. I baggrunden ser vi ned gennem Lilleådalen, som jernbanen følger mod Århus.

 
For nogen vil dette billede, der også er taget fra toppen af hagltårnet omkring 1912, vise det mest betydningsfulde af Langå station. Det er remisen, værkstederne og lysstationen, og vest for dem ses haver og huse, der er blandt de tidligste bolighuse i Langå stationsby.

 
Billedet af smedeværkstedet i remisen - sikkert fra 1916 - er et af de få der viser de indendørs arbejdspladser. Her er der foretaget reparationer, men historier fortæller også om mere eller mindre geniale problemløsninger der er fundet her - når et særligt apperatur ville være nyttigt til en særlig opgave.

 
Kommandoposte og blokkene - var hjernen i afviklingen af trafikken på Langå station. Billedet her er fra 1914 og viser kommandoposten på perron III

 
Den høje kommandopost - sydblokken - havde udsigt til den trafik der kom fra syd og vest. Herfra kunne man styre signaler og sporskifter. Billedet her er nok også fra omkring 1914.

 
Der var en dejlig udsigt fra post I - sydblokken.

 
Der er stadig en dejlig udsigt fra post I. Her er vi inde i den nybyggede kommandopost d. 1. maj 1959, og sådan ser der stadig ud. Telefonerne er skiftet ud, men signal- og sporskiftehåndtagene er de samme.

 
Et lokaltog (MO) passerer post I på vej ind på stationen. Vi er fremme omkring 1960 og der er ikke mere brug for vandkranen, der derfor er fjernet. Til venstre i billedet står godsvogne opmarcheret - de venter måske på at der bliver plads og tid til at få dem på plads i nye kombinationer. På den tid kunne der være hundredevis af godsvogne, som hver nat skulle samles til tog i alle fire retninger - mod Århus, Silkeborg, Viborg og Randers.

 
Trafikkontrollør Kaj Andreasen skifter signaler i post I i 1960.

 
Der foregår altid sporarbejde et eller andet sted. Her er det vist udskiftning af sveller - de gamle sveller af træ bliver erstattet med beton. Betonsvellerne blev lavet i Fredericia af Christiani og Nielsen, mens banens eget betonstøberi ved Langå station havde nok at gøre med bl.a. at lave betonelementer til stationsperroner over hele landet.

 
Det nye betonspor mellem Langå og Stevnstrup er på plads i 1963. Det passeres her af et MA-tog der er på vej til Randers.

 
Et "rigtigt" tog med røg i skorstenen er på vej mellem Langå og Stevnstrup. Det var måske her Frederik VII bad om at toget kunne køre lidt langsommere da han var på indvielsestur med grevinde Danner i 1862. Det var så smukt - syntes han - og resultatet var at man kom for sent til festlighederne i Randers.

 
Et tipvognspor har faktisk noget at gøre i en beretning om jernbanen og Langå. Dette er nok et søndagsbillede, og det er måske nogle af de ansatte på Østergård der er ude at køre. Det er nemlig dæmningen til den nye linieføring vest om Lilleåen der er under konstruktion omkring 1950.