PERSONER


Stationsforstander O.A.G.Rambusch var den første forstander på Langå station. Det engelske selskab, der havde fået konssesion på bygningen af den første bane i Jylland, havde også drevet den sydslesvigske jernbane i en årrække. Herfra trak man en del garvede medarbejdere op til den nye bane fra Århus til Randers. Rambusch var en af disse. Han fik Langå station i 1862 og han fulgte med da banerne overgik til statsdrift i 1867.


En del af personalet opstillet foran stationsbygningen engang omkring århundredeskiftet. På det tidspunkt havde postvæsnet også til huse på stationen og nogle af uniformerne - dem med skrå rækker knapper - er fra denne etat.


Denne opstilling af personalet ved Langå station stammer fra 1921. Det er tydeligt at det er en mandsdomineret arbejdsplads, men der er dog et par kvinder ude i højre side - de har nok været tilknyttet restaurationen eller måske til rengøring. Vinduerne på 1.sal i stationsbygningen var stationsforstanderens - til højre er det nok dagligstuen med de pæne gardiner, mens det måske er børneværelserne der er sikret med tremmer.


Signaltjenesten bestyrer en af de funktioner man ikke kan undvære ved jernbanen. Her er det singalmontør Karl Grant, der er i gang med montering i kommandoposten på Langå Station.


Langå-kolonnen opstillet i 1911 på sporarealet på Langå station. I baggrunden ses vandtårnet, værkstedsbygningen og yderst til højre den høje skorsten, der hørte til Lysstationen, der med 3 dampmaskiner lavede strøm til hele stationen - og det meste af byen.


Vedligeholdelsesarbejde i den østlige ende af Langå stations sporareal. I baggrunden ses ledvogterhuset ved overgangen der senere blev erstattet af Væthvej og broen. Yderst til højre er det baneformand Eliasen i høje støvler, midt i billedet står baneformand Niels Kristensen med urkæde. På venstre flanke står banearbejder Johan Kristoffersen, men resten af holdet er ekstraarbejdere, der ikke havde fast ansættelse.


En større arbejdsstyrke var beskæftiget med anlægsarbejdet, da man skulle omlægge banen og sporanlæget og bygge nye dæmninger i forbindelse med etableringen i 1907 af de to nye enkeltsporede gitterbroer over Gudenåen. Denne udbygning har også noget at gøre med anlæg af banen via Silkeborg diagonalt til det sydlige Vestjylland. Den er nu nedlagt, men var i mange år en fin godsforbindelse - nu er der lavet gang- og cyklevej på banedæmningen fra Laurbjerg til Thorsø. Yderst til højre kan man i billedets baggrund se hagltårnet - det er også væk nu, men var en betydelig virksomhed i Langå grundlagt af folk, der som jernbanefolk havde bragt ny teknologi til landet.


Arbejdshold foran G-maskine et sted på banelinien. Læg mærke til at alle ekstraarbejderne står med det nødvendige arbejdsværktøj - det var en normal regel at løsarbejdere stillede på arbejde med egen skovl, men det ser ud til at de fleste er forsynet med brede grebe, så det er nok fornyelse af ballastskærverne der er på programmet. Mellem baneterrænet og roemarken i forgrunden kan man se det typiske jenbanehegn med fire glatte tråde hæftet op på flækkede egestolper.


I 50-erne var stationen i Langå en så stor virksomhed at der naturligvis skulle oprettes et bedriftsværn. Her er trafikkontrollør H.C.Pedersen i en instruktionssituation, der selvfølgeligt skulle rettes ind efter de helt specielle forhold der var omkring såvel persontransporten som det meget forskellige gods, der skulle omrangeres på Langå station.


Mine var en institution på Langå station. Hun havde arvet aviskiosken efter sin mor Rikke og udsalget blev efter hende overtaget af hendes søn Svend Nielsen. Utallige historier fortælles om den bramfrie Mine der ikke aksepterede at gøre forskel på folk - derfor blev det helt naturligt at hun gav navn til et af de tidlige IC3-tog.


Verdensbegivenhederne kom også til Langå. Her er det en krigsfangetransport, der gør et kort ophold på Langå station ved slutningen af 1. verdenskrig.


Langå var i 1910 - ligesom nu - et dejligt sted at være, og jernbanens folk havde også fritidsinteresser, der blandt andet kunne udfoldes her ved Gudenåen. Nedenfor Egeskoven var der en anløbsplads med et bådehus - en af lokomotivførerne havde en motorbåd med dampmaskine liggende her. Jernbanefolkene var også aktive sportsfiskere og i de lyse sommeraftner kunne der arrangeres dans på estrade og 1.maj taler fandt sted i Egeskoven i det område, der kaldtes Sommerlyst.


Rangermaskinen "Grisen" med rangerholdet foran stationsbygningen omkring 1910.


Remissearbejdere, der her ses opstillet foran et lokomotiv udenfor remissen, var en gruppe med egen håndværkerstolthed. Det var ofte et beskidt job de havde med at vedligeholde og reparere maskinerne, men det var en tilfredsstillelse at få det hele til at fungere.


Portørerne, der gik til hånde og var nyttige i mange situationer, havde naturligvis deres egen portørstue - her omkring 1960, er det overportør O.Niebuhr og portør E.Isaksen der tager sig et velfortjent hvil. Der var et udtalt hieraki på stationen, så det var godt at vide hvor man hørte til. Ligesom de andre servicefunktioner - restauration, kiosk og billetsalg - er også portørerne nu forsvundet fra Langå station.


Ilden under de store dampkedler skulle holdes vedlige og det var fyrbøderens arbejde. Her er han vist i gang i en E-maskine


Rengøringspersonalet er her - i 1902 - opstillet ved en af de typiske kupevogne fra den tid. Desværre er det et af de meget sjældne billeder der viser nogen af de kvindelige medarbejdere ved jernbanen.


© Langå Bibliotek 1997