"Amtmand Hoppes Bro" på Internettet.

Materialet viser i tekst og billeder dele af historien om den bro, der første gang blev indviet den 4. december 1905, og dermed skabte vejforbindelse mellem Langå (og jernbanen) og de rige landbrugsområder i sydøst - Væth, Jebjerg o.s.v.

Broen var ikke alene en vigtig trafikforbindelse med betydning for handel og udvikling. Den var også en teknisk landvinding - det er faktisk den første jernbetonkonstruktion i Danmark - og billederne viser at det også var en æstetisk fornøjelse at se på dette fornemme ingeniørarbejde.

Billederne kan ses i to størrelser. Ved at klikke på det lille billede åbnes et større, mere detaljeret foto.

Yderligere oplysninger om "Amtmand Hoppes Bro" fås hos:

INDEKS

"Amtmand Hoppes bro" - fredet mindesmærke og teknisk monument
Det tekniske ved Amtmand Hoppes bro
Den første mindeplade - 1905
Fra 1905 til 1965 - behov for større vej

"Amtmand Hoppes bro" - fredet mindesmærke og teknisk monument

MUSEUM i LANGÅ har samlet en del materiale om Amtmand Hoppes Bro (MiL j.nr. 0096). Med noget af dette og med lån af billeder, der fortrinsvis tilhører lokalhistorisk arkiv i Langå, har vi sammenstykket dette opslag, der for en stor dels er identisk med en udstilling, der blev vist i museets udstillingsskurvogn ved broens genindvielse i juni 1998.

Broen er fredet og dermed beskyttet mod forfald og ødelæggelse.

Den er andet og mere end et godt objekt for fotografer. Den er også vidnesbyrd om en udvikling og store beslutninger, der har grebet ind i de lokales dagligdag

Broen var også mål for søndagsturen, og "de vilde drenge" sprang ud fra den - sikkert for at imponere pigerne med deres mod. Det fik vist ende da en særlig forvoven knækkede halsen.

Amtmand Hoppes Bro har altid tiltrukket sig opmærksomhed, - mange fotografier, tegninger og Merethe Grønnings klip til det lokale julemærke for et par år siden er gode eksempler

Med Amtmand Hoppes Bro skabte man trafikal forbindelse mellem de to sider af Gudenåen ved Langå. Men som vandene skiller -så samler de også, og dengang, og i århundreder før, var Gudenåen en vandvej med stor trafik.

Gudenåen var forbindelsen mellem det indre af landet og Jyllands østkyst, og på de fladbundede kåge fragtedes mange tons varer -mest massegods som træ og teglsten, korn og andre landbrugsvarer. Jernbanen var blevet en hård konkurrent, allerede i 1905, men Amtmand Hoppes Bro blev bygget så de fleste af kågene ikke behøvede lægge masten ned for at komme igennem

Amtmand Hoppes Bro blev indviet mandag den 4. december 1905. Da Gudenåen dengang dannede skel mellem Randers amt, som Væth og Laurberg hørte til, og Viborg amt, hvor Langå lå, gik der årelange forhandlinger forud for den højtidelige handling.

"4. december 1905 er en mørk og diset efterårsdag, men den flagsmykkede bro er smuk, solid og i alle måder vel udført" Randers Amtsavis 5te December 1905.

Blandt talerne var sognerådsformand G.M. Jensen, Væth: "Siden jernbanen kom i 1864 har vi på den anden side længtes efter forbindelsen. Vi stod og så til det forjættede land"

Før Amtmand Hoppes Bro blev bygget i 1905 var der broer ved Randers og ved Åbro (hvor den tidligst daterede er fra 1420).

Man kunne også komme over Gudenåen ved Langå, men så måtte man tilkalde en robåd, ved hjælp af en klokke. Så kom en mand fra Pedersminde ned og roede folk over på den anden side.

(Er der nogen der ved om den klokke stadig findes?)

Det tekniske ved Amtmand Hoppes bro

Det ret nystartede ingeniørfirma Christiani & Nielsen fik opgaven med at bygge broen for 16.000 kr. De tilknyttede vejanlæg kostede yderligere godt 5.000 kr. Christiani & Nielsen anvendte en helt ny teknik - armeret beton - som var perfektioneret af Rudolf Christianis læremester i Frankrig, Francois Hennebique. Christiani & Nielsen troede på Hennebique-systemet, der anvender armeret beton til alle de elementer der tidligere blev lavet af tømmer, stål, sten eller tegl, og i et katalog fra 1906 lover man beskeden investering og elegante former der kunne vare evigt upåvirket af luft, ild og vand.
De der foretog restaureringen i 1998 kan bekræfte at betonen har holdt sig frisk i de 93 år.

Beton er fremstillet af af sten eller skærver indlejret i og sammenkittet af en hærdet masse af cement, sand og vand. Betons styrke afhænger af forholdet mellem de forskellige ingredienser - og i høj grad også af omhu ved støbningen og ved hærdningen.
Portland-cement fremstilles af kalk og ler, der brændes indtil sintring og endelig finmales. Udstøbt og hærdet ligner Portland-cement kalksten fra den engelske ø Portland. Den kalk havde man længe brugt som bygningssten.
Beton har stor trykstyrke, men ringe trækstyrke. Armeringen med jern ellers stål i gennemgående længder eller i net skal netop modstå de stræk som betonen selv er svag for.
Dårlig støbning giver utætheder og indtrængende fugt får jernet til at ruste. Rusten blomstrer op og giver sprængninger, som får betonen til at smuldre.

Christiani & Nielsen var de første der anvendte armeret beton i Danmark - særligt til broer og kajanlæg. Amtmand Hoppes Bro er det ældste eksempel på dette.
Der var imidlertid også andre nye løsninger som blev afprøvet med held ved bygningen af Amtmand Hoppes Bro.
Den meget bløde bund gjorde det nødvendigt at konstruere stopklodser i hver ende til optagelse af trykforskydninger. Disse stopklodser, der ses på konstruktionstegninger, måtte laves således at de ikke sank ned, og de måtte være uden fast kontakt med broen selv. Løsningen viste sig at fungere og den massive jordmængde, der vejer pladerne ned, har holdt dem stabile.

Fra "Ingeniøren"
-

Fra "25 Years of Civil Enginering 1904-1929"
Christiani & Nielsen, -Kbh.1929

Den første mindeplade - 1905

I taknemmelighed over det engagerede arbejde amtmand Johan Christopher Hoppe, Randers havde udført for broens virkeliggørelse opsattes en mahogniplade med påsat messingplade midt på broen. På pladen stod:

Amtmand Hoppes Bro
Bygget Aar 1905

Ved nogen hvor den er blevet af?

Fra 1905 til 1965 - behov for større vej

Amtmand Hoppes Bro dannede i 1905 forbindelse mellem den driftige handelsby Langå med jernbane og skoler, og det der lå på den anden side af Gudenåen.

Biler var dengang få, men hestevognene fik efterhånden skarp konkurrence fra de hurtigere (og tungere) biler. Derfor blev både hastighedsbegrænsning og ensretning en nødvendighed - og en fornyelse af broen blev aktuel.

Da man i 1965 skulle bygge den nye bro ved siden af Amtmand Hoppes Bro var det et spørgsmål hvad man så skulle gøre med den gamle.

Chistiani & Nielsen påtog sig at sætte broen istand, og kommunen påtog sig den videre vedligeholdelse..

Begrundelsen var naturligvis den samme som den, der i 1986 gjorde at en fredning af broen blev gennemført: "Broen er af fremragende kulturhistorisk interesse, som Danmarks ældste jernbetonvejbro. Den indgår desuden i landskabet som et led af stor arkitektonisk værdi"

I forbindelse med fornyelsen i 1965 satte Chistiani & Nielsen en ny plade op på broen. En kopi af den ses stadig ved broen - den første faldt i vandet og blev erstattet af den der er her nu.

Mange af lystfiskerne har også været tiltrukket af broen. Bropiller og isbrydere - og måske også det vad, som det ældste kort viser - har givet mange strømhvirvler, der kunne tiltrække de gode fisk.

Og så kan Amtmand Hoppes Bro glæde de mange der passerer på den nye bro, de der går eller cykler på den eller de der sejler under den i både af alle slags - i motorbåde, i kanoer og i kajakker.

Tilbage til toppen

© Langå Bibliotek 1999

Webdesign af Arnfast Multi Media Consult 1999